Fastelavn

ARTIKLEN INDEHOLDER REKLAMELINKS

Fastelavn er en årligt tilbagevendende højtid, der fejres overalt i Danmark, hvor både børn og voksne klæder sig ud til de festlige løjer.

Kostumer, fastelavnsboller og fastelavnsris er bare nogle af de ting vi forbinder med at fastelavn. Fastelavn er en årlig begivenhed hvor børn og barnlige sjæle klæder sig ud og slår katten af tønden. Fastelavn eller karneval er en fest, der på den nordlige halvkugle ligger på grænsen mellem vinter og forår.

Fastelavn var oprindeligt en kristlig festlighed der er blevet fejret gennem flere hundrede år i Danmark. Fastelavn var med til at markere den 40 dage lange faste, som blev betragtet betragtet som en bods-, anger- og forberedelsestid, hvor det enkelte menneske afstod fra forskellige former for nydelse, traditionelt visse former for mad.

Ordet “fastelavn” kommer af det plattyske ord “vastel-avent”, hvilket betyder fasteaften. Fasteaften henviser til den 40 dage lange faste, som begynder efter fastelavnsdagene og varer frem til påske. Denne tid blev også kaldt for karnevalstiden, hvilket dækker over ordet karneval, altså “carne vale”, som betyder “uden kød”, fordi man i fastetiden ikke måtte spise kød.

Fastelavnstiden varede fire dage, og talte fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag. Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som folkelig skik.

I dag er det primært børn og barnlige sjæle, der fejrer fastelavn. Men oprindeligt var højtiden en voksenfest, hvor både mænd og kvinder klædte sig ud og festede med rigelige mængder mad og drikke i flasker.

Hvornår er det fastelavn?

Fastelavn er én af årets “bevægelige fester”, som falder på en ny dato hvert år. Det er søndagen, som ligger syv uger før påskedag, som er fastelavnssøndag.

Fastelavn falder altid en søndag, nemlig fastelavnssøndag. Nogen tror, at fastelavn er på en mandag. Men det er kun fordi, at det ofte er om mandagen, at institutionerne fejrer fastelavn. De har jo lukket i weekenden.

Indtil 2025 falder fastelavnen på disse dage:

2023 søndag d. 19. februar

2024 søndag d. 11. februar

2025 søndag d. 2. marts

Fastelavn i gamle dage

I nutiden er det mest børnene, der fejrer fastelavn. Men oprindeligt var højtiden en voksenfest, hvor både mænd og kvinder klædte sig ud og festede med rigelige mængder mad og drikke i flere dage. Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen. Helt op til ca. år 1900 var fastelavn stort set en voksenfest. Og ligesom vi idag har skikke i forhold til fastelavnfejringen, så var der også skikke dengang, hvor en del af det sagtens kan minde om den måde vi fejrer fastelavn på idag.

Fastelavnstidens overskrift er at feste, inden det er tid til at faste. Derfor al maden, al drikkeriet og alle festerne. Men højtiden har traditionelt også handlet om at bekæmpe ondskaben.

Der blev f.eks. holdt maskerade. En af de gamle skikke var at klæde sig ud og tage maske på for derefter at løbe rundt på gader og stræder for at skræmme hinanden. Bemærk det var de voksne der gjorde dette, imens børnene stod og kiggede undrende på imens de voksne løb rundt udklædte imens de festede og indtog rigelige mængder af alkohol.

I dag er børnene udklædte som seje riddere, søde prinsesser, stærke superhelte og selvstændige indianerpiger til fastelavn. Dengang fastelavnsfesterne var for voksne, klædte man sig ud som bjørn, djævel eller noget andet farligt for at skræmme det onde væk.

Slå katten af tønden

At slå katten af tønden er fastelavnstraditionen over dem alle. Fastelavnstønden fyldes med søde sager og frugt, og herefter er det tid til, at der slås løs på tønden. Deltagerne er udklædte, og der slås på tønden skiftevis. Den, der slår det sidste bræt ned, bliver kattekonge og kåres med en gylden papirskrone.

Reglerne om, hvem der skal være kattedronning, er derimod ikke så entydige. Nogle steder er det den, som kattekongen vælger, andre steder er det den næste i rækken. Den mest udbredte skik går på, at den, der slår bunden ud af tønden, bliver kattedronning.

Skærmbillede 2019 02 08 kl. 23.26.40 - Fastelavn

Også denne tradition med at slå katten af tønden stammer fra gammel tid og før i tiden var der faktisk en levende kat i tønden. Helt frem til slutningen af 1800-tallet var det faktisk en levende kat, der var inde i tønden – og ikke slik, som vi kender det i dag. Katten blev ofte slået ihjel efter legen, da de sorte katte blev anset for at været forbundet med djævlen. Katten var engang et symbol på ondskab og ved at slå den ihjel i tønden, som man gjorde langt op i 1800-tallet, så blev ondskaben bogstaveligt talt slået ihjel, mente man. Katten blev betragtet som heksens tro følgesvend.

Heldigvis er vores syn på katte markant anderledes idag, men når fastelavnstønderne dekoreres er det stadig med et kattemotiv uden på.

Lav selv fastelavnstønde - Fastelavn

Find alt du skal bruge til at lave en hyggelig fastelavnsfest hos Temashop

Fastelavnsris

For de fleste børn i dag er fastelavnsriset en dejlig ting at få med slik og pynt hængende fra grenene. Fastelavnsriset stammer fra Tyskland og kom til Danmark omkring år 1700. Oprindeligt har fastelavnsriset gjort ondt, da det blev brugt til at rise, altså slå med.

Man mente nemlig, at man på den måde kunne få synden ud af kroppen og dermed også ud af sjælen, så langt op i 1800-tallet var det nærmest en hellig pligt at rise sin familie. Karle og piger på gårdene gjorde det også, dog som regel med mere muntre og til tider erotiske motiver. Dette er endnu en af de skikke der har ændret sig gennem årene.

I dag kan man i de fleste supermarkeder op til fastelavn finde fastelavnsris og ellers er det også nemt at lave selv, det kræver blot en gren, noget pynt og lidt slik at putte på.

fastelavn 2020, fastelavnsfest, fastelavnskostume, fastelavnsris, fastelavnstønde, slå katten af tønden, fastelavn 2020, hvornår er det fastelavn, fastelavnskostumer til børn 2020, fastelavnskostumer til voksne 2020, fastelavnskostume til drenge 2020, fastelavnskostume til piger 2020

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller har sin oprindelse i den gamle fastelavnsskik, hvor man fejrede, at fasten snart gik i gang ved at spise hvedebrød, som var forbudt i fasteperioden, som varede fra fastelavn til påske. Man spiste hvedebrød den første tirsdag efter fastelavnssøndag, og man kaldte derfor dagen for hvide tirsdag.

Man siger, at den første rigtige fastelavnsbolle som vi kender dem i dag, så dagens lys i 1800-tallet og bestod den gang af en hvedebolle med rosiner, sukat og kardemomme.

Wienerbrødet kom til Danmark i midten af 1800-tallet sammen med margarinen, og derefter begyndte man at lave hjemmelavede fastelavnsboller af wienerbrødsdej. Også wienerbrødsfastelavnsbollerne blev fyldt med rosiner.

Man begyndte at kunne lave flødeskum og creme efter ismejerierne kom til omkring 1900-tallet, men det var først i midten af 1960’erne, at man begyndte at komme creme i sine fastelavnsboller.

Selvom mange fastelavnsboller i dag laves på wienerbrød, holder flere stadig fast i de gammeldags fastelavnsboller, der er lavet af en klassisk bolledej, og hvor midten består af en saftig og lækker vanilijecreme.

Rasle til fastelavn og fastelavnssange

Skikken er ved at gå i glemmebogen, men for blot et par årtier siden gik mange børn ud og raslede ved fastelavn. Det foregik ved, at børnene gik udklædte rundt fra dør til dør og sang en sang, mens de rystede en lille beholder i håb om at få en mønt eller to at putte ned i deres beholder samt måske en fastelavnsbolle.

Skikken minder meget om den Halloween-skik, som breder sig i disse år. Blot er Halloweenslikket ved fastelavnstide skiftet ud med mønter og boller, og det drejer sig ikke om at skræmme. Når børnene banker på døren og der åbnes op, synges der indtil at der enten bliver puttet lidt penge i beholderen eller bliver givet lidt at lækkerier.

Der synges typisk “Fastelavn er mit navn” eller “Kan du gætte hvem jeg er?”

Fastelavn er mit navn 

.. er nok den bedst kendte fastelavnssang, som bliver sunget af børn når de tog ud for at rasle ved dørene.

Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

Boller op, boller ned,
boller i min mave.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

”Kan du gætte hvem jeg er”

..er en anden populær fastelavnssang. Som handler om netop udklædning,

Kan du gætte, hvem jeg er?
kan du gætte, hvem jeg er?
For jeg har fået maske på
misk, mask, maske på
Kan du gætte, hvem jeg er?

Kan du gætte, hvem jeg er?
Kan du gætte, hvem jeg er?
For jeg har fået næse på
Nis, nas, næse på
Kan du gætte, hvem jeg er?

Kan du gætte, hvem jeg er?
Kan du gætte, hvem jeg er?
For jeg har fået jakke på
Jik, jak, jakke på
Kan du gætte, hvem jeg er?

Fastelavnskostume 2022

Uanset hvordan I hjemme hos jer skal fejre årets fastelavn, kommer I nok ikke uden om at skulle have et kostume. Er du dygtig med en symaskine, kan du sy et unikt selv. Og ellers findes der i dag et utal færdige kostumer både til børn og voksne. Og fordelen ved fastelavn er at der ingen grænse for hvad dit barn eller du kan komme udklædt som.

Find fastelavnskostume til babyer 2023

Find fastelavnskostumer til piger 2023

Find fastelavnskostumer til drenge 2023

 

Kilde: Kristendom.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

pinit fg en rect red 28 - Fastelavn

error: Content is protected !!