Temafest

ARTIKLEN INDEHOLDER REKLAMELINKS

En temafest er per definition en fest med et specifikt tema. Og hvad kan temaet så være? Der er frit valg på alle hylderne, men er du ved at planlægge en temafest, så giver vi dig her en checkliste til at kontrollere om dit tema holder. Og hvis du er på bar bund med hensyn til temafest temaet, så læs med, for vi har mange gode idéer til temafest tema.

En temafest er sjovt! Og det er det, fordi det er en fest, men ikke bare en fest. Der er skabt et helt univers omkring festen. Som festarrangør af en temafest, må temaet gerne kunne afspejles i alt fra mad/drikke, pynt, invitationer og og musik. Invitér gæsterne med manér og arbejd på at skabe det unikke univers runt om temaet. Festdeltagerne skal selvfølgelig tage en temafest invitation alvorligt, møde op i oplagt temafest kostume og spille med på det skabte univers.

 

temafest inspiration temafest idéer 25 idéer til en temafest

Er du festarrangør og mangler du inspiration til temafest temaet?

  • Farvetema fest: Guldfest, sølvfest, black n white fest og mange andre farvetemaer. Overvejer du at holde sølvfest til sølvbryllupet eller en 70’er fest eller vinderfest med guldtema? Der er mange muligheder for et sjovt og flot tema med en farve som centrum for festen, uanset anledningen.
  • Årtierne: Dette er en klassisker! Og det er så sjovt at tage fra nutiden og en tur tilbage til fortiden med en god temafest med et årti som hovedtema. Det kunne være en hippiefest/60’er fest, en Charleston fest / 1920’erne temafest, 1970’erne disco tema, neon 80’er fest, god musik / 90er fest.
  • Wild West tema er et amerikansk tema med fokus på de gamle dage i USA hvor cowboys, indianere, salonfruer, Lucky Luke og Sherifer er inviteret til et brag af en fest.
  • Good vs Bad tema. Det kan også skæres ned til helte og badguys eller superhelte og skurke. En fest fyldt med tegnefilm helte og skurke og skurke og good-guys fra den virkelige verden.
  • Hverdagens helte tema til en temafest er et tema hvor der er fokus på alle de mennesker der hjælper og servicerer resten af befolkningen. TIl festen er der udelukkende helte og ingen skurke. Det kan både være politibetjente og andre hverdagens helte i uniformer, men også personlige helte eller personer som gæsterne betragter som helte.
  • “Åh my God” fest er tænkt som et religiøst tema som tema til en temafest, uden at en specifik religion er valgt. Det betyder at præster, imamer, budister, jesus, græske gudinder, munke og egyptiske guder samles og fester en aften. Smukt ikke?
  • Trolde & Eventyr tema er eventyrligt, magisk og et vidunderligt univers, hvor intet er som i virkeligheden. Havenisser, julemanden, HC. Andersen, Hans og Grethe, trolde, hekse, påskeharer, Brødrene Løvehjerte, Snehvide, Alice og så mange andre fra magiens og eventyrernes verden, kan samles til en magisk aften og et brag af en fest!
  • Hawaii temafest. En Hawaii temafest er nok den mest traditionelle former for temafester vi kender herhjemme. Frem med Hawaii skjorten og hula hula bast skørtet og forvent farverige cocktails og sand under tæerne.
  • Marvel temafest er et tegneserie univers af superhelte og superskurke. Marvel Comics har nærmest monopol på superhelte i tegnet format og har du lyst til at se Avergers heltene drikke dus med de øvrige Marvel helte, så er et Marvel tema oplagt som tema til temafesten.
  • Disney tema som tema til temafesten er et tema der spreder sig fra de første Walt Disney figurer som Mickey og Pluto, til de nyere stjerner fra Disney, nemlig Frost prinsesserne, Variana og de andre figurer fra Disneys underskønne univers. Tænk på alle de mange film som Disney har udgivet! F.eks. Dumbo, Kong Arthur, Tinkerbell, Robin Hood, Askepot, Modig, Peter Pan osv.
  • Middelalderfest, Vikingefest eller Renaissance temafest. Et tema hvor en specifik tid er temaet for festen. Dyk ned i en tidsalder som ingen af os husker eller har særlige referencer til, men opbyg et univers der fandtes dengang vores forfædre levede. Lad Thor møde vikingerne eller lad Robin Hood møde Kong Arthur. Disse tidsalder temafester indbyder til kostumer der matcher temaets tid, men også de guder, superhelte, konger og tegnefilmsfirgurer som siden er kommet til at påvirke vores bevidsthed om en tidsalder.
  • Royalt tema. Er du lidt af en kongehus fan med Billed Bladet abonnement, så kunne et Royalt tema være et godt bud på et tema til temafesten. Lige fra Dronning Kleopatra, kongelige i tegnefilmens verden, til nutidens kongefamilier, garder og andre personligheder, der matcher til et royalt tema – alle muligheder for et godt kostume til den royale temafest.
  • 1001 nat temafest er en form for arabisk tema, eller endnu bredere: et mellemøstlige tema. Så bliver det ikke meget mere eksotisk! Fra Sinbad og Ali Baba, til mavedansere, rige oliesheiks, ghetto street, slangetæmmere, Hodja, til kendte fra den del af verden. Musikken og maden til en mellemøstlig temafest vil helt sikkert blive rost!
  • Amerikansk temafest. Der findes mange amerikaner temaer til temafesten. Dette er det overordnet “Stars & Stripes”, hvor Wild West møder Trump, den amerikanske chearleader, frihedsgudinden og Mulan. Det her er festen hvor Stars & Stripes er temaet, på tværs af tid, stat og virkelighed. Massere af amerikansk mad, musik og southern accent!
  • Ligesom det amerikanske tema, så kan der også holdes fest over et Danmarkstema. Røde hvide farver, store danske personligheder og alt hvad der er dansk eller kendetegnede for Danmark, kan bruges til dekoration og kostume. Dansk mad, dansk musik og Dannebrug overalt.
  • Hollywood temafest. Vi oplever gerne Hollywood temaet være populært i forbindelse med Oscar uddelingen eller når starstrucked filmfolk skal vælge tema. Mange af filmens personligheder, har deres gang i Hollywood. Øv Oscar takketalen, ud med den røde løber og lad Gøg og Gokke og Skrek og  møde nutidens filmstjerner mellem manuskripter, gamle filmruller og statuetter.
  • “Lige til at spise” tema. Temaet går ud på at der er fokus mad og drikkevarer. Får du fråde om munden ved tanken om bacon eller påtænker du et madorgie til din fest? “Lige til at spise” temaet inviterer gæsterne til at komme udklædt som spejlæg, bacon, jordbær eller andet lækkert og sjovt.
  • Dyretema er også en klassiker. Temaet kan koges ned til et Zoo tema eller en bondegårdstema. Klæd dig ud som dit ynglingsdyr og pynt op med natur, halmballer, eller savannetræer – alt efter hvilken retning temafesten i dyreriget skal gå.
  • Sommerfest som temafest. Er det sommer når festen skal afholdes, er det jo nemt at afholde en sommerfest, med mad på grillen og badebolde og parasoller som dekoration. Sommerkostumer er et bredt område indenfor kostumer. Det kunne være udklædning som de lokale, dér hvor sommerferien plejer at gå hen. Så et tyrkisk kostume, et spansk kostume eller en bondemandskostume, hvis ferien står på bondegårdsferie. Det kunne også være et charterturist kostume eller måske kunne hawaii skjorten også komme i spil til en sommerfest.
  • Høstfest temafest. En høstfest har på landet været en fast tradition i mange hundrede år. Når høsten var i hus eller lade, så blev der festet i træsko, danset til hamoniken og skålet i øl. En tema høstfest kan arrangeret med helstegt pattegris, fadøl, halmballer og en svingom med malkepigerne.
  • Sportstemafest er en temafest hvor der tages udgangspunkt i sportens verden. Sport og fest er umiddelbart ikke to ord der harmonerer, men en sportsfest er nu alligevel et sjovt tema. Frem med svedbåndene, Jane Fonda outfittet, den gamle tennisketcher og alle fodboldtrøjerne. En sports temafest er oplagt hvis du skal holde en arrangement i forbindelse med en landskamp eller sportsbegivenhed. Lav cocktails om kald dem sportsdrik, energibooster og bloddoping og server sportsmad med massere af gode kulhydrater. Festen kan indeholde konkurrencer enten fysiske sportskonkurrencer eller tip/oddset.
  • Cirkus temafest. En cirkusfest er oplagt som en temafest for børn. Cirkus universet byder på klovne, røde næser, cirkus prinsesser, stærke mænd, vilde dyr og linedanserindere.
  • Maskebal som temafest. Det er ikke kun for de kongelige, men det emmer af klasse.
  • Spil tema. Er det en gamerfest? En casino aften, poker aften eller det hele på én gang – en fest der hylder spil og gaming? Sæt dart skiven og find den gamle flipper maskine frem. Kostumer kan være fra alle de spil der findes, som f.eks. et fortnite kostume, et pokemón kostume, mario og luigi kostume, minecraft kostume osv.
  • Halloween tema / Creepy  / gyserfilm tema – det behøver vist ingen introduktion. Der findes et kæmpe udvalg af pynt og dekoration til et halloween, der sagtens kan bruge til creepy og gyser temaet. Kostumer findes der mange af i den genre. Mange af gyserfilmenes skurke findes som kostume og halloween er meget uhyggelige kostumer og zoombie kostumer.

 

temafest kostume temafest tema

Er du temafest arrangør og har du et tema til din temafest? Checkliste for om dit temafest tema holder fra idé til praksis:

1 Er dit temafest tema stort nok?

Vi oplever nogle gange at temafest arrangørerne vælger et meget specifikt tema. Det betyder selvfølgelig af mange detaljer, kan blive helt korrekte og i overensstemmelse med temaet. Men det begrænser festdeltagernes mulighed for et kostume. Check om dit festtema er stort nok! Brainstorm om der er mindst 15 forskellige kostumer, so nom festdeltagerne kan vælge i mellem? Hvis ikke, så er dit temafest tema, lige smalt nok.

2 Er dit tema muligt at skabe?

I arbejdet med at skabe det helt rigtige tema univers, benyttes forskellige virkemidler, der alle påvirker vore sanser til at blive suget ind i det valgte univers. Det kan være visult, med dekoration og bordpynt, det kan også være smagssansen, gennem mad og drikkevarer. Musikken kan også spille ind og påvirke høresansen, sammen med lyde og måden gæsterne tiltales og mødes. Dit valgte tema skal kunne påvirke dine gæsters sanser. Det behøver ikke være alle sanser, men nogle af sanserne skal være i spil, for at temaet vil fungere.

3 Kan dine gæster relatere til dit tema?

Overvej om størstedelen af dine gæster, kan relatere til det tema du har valgt. Det er ikke sådan at alle gæster skal have et forhold til dit tema, for at temaet er en succes, men det hjælper at hovedparten af gæsterne, på én eller anden måde, har en personlig reference eller et forhold til temaet. Det er eksempelvis sjovere at deltage i en 90’er fest, hvis man er gammel nok til at huske 90’erne.

pinit fg en rect red 28 - Temafest

error: Content is protected !!